Sundhedsbasen

Din guide til sundhed og sport
Opnå et succesfuldt vægttab – Tre gode råd

Opnå et succesfuldt vægttab – Tre gode råd

Hvad skal der til for at tabe sig? Vi lever i en tid, hvor der sker en stigning i antallet af overvægtige.

Det er blevet et stort samfundsproblem og koster sundhedssektoren mange penge i både forebyggelse og behandling. For den enkelte er det naturligvis også et stort problem både fysisk, da det øger risikoen for at pådrage sig livsstilssygdomme og samtidig forringer ens mentale tilstand.

Paradoksalt nok har der aldrig været større fokus på sundhed og individet. Vi skal se være veltrænede, spise sundt og præsentere os selv så godt som muligt. Dette øgede pres, kan være svært at håndtere, hvis man er overvægttig.

I medierne hører man også ofte om diverse slankekure, som kan være medvirkende til en stor grad af sundhedsforvirring

Denne artikel er derfor skrevet til dig, som gerne vil påbegynde et vægttab både for at blive sundere, men også for at højne din livskvalitet.

Så hvad skal der egentlig til, hvis man gerne vil ned i vægt?

Energibalance – Et vægttab kræver et energiunderskud

For at man kan tabe sig, så kræver det, at man indtager færre kalorier, end man forbruger. Dette har du måske hørt før, men det er nu engang sådan fysiologien hænger sammen. Der er i den sammenhæng to størrelser, som man skal have tjek på:

Energiindtag – Den mad som vi spiser

Energiforbrug – Den fysiske aktivitet vi laver (både træning og almindelig bevægelse) samt omsætning af maden, vi spiser.

For at vi kan komme i energiunderskud, så kan man som nævnt enten reducere den energi, vi indtager fra kosten, men det er også muligt at øge mængden af fysisk aktivitet ved eksempelvis at skifte bilkørsel til arbejde ud med cykling.

Læs mere om kosttilskud

Det giver med andre ord mulighed for, at du til dels selv kan bestemme, hvordan du griber dit vægttab an.

Nu tænker du sikkert: ”Hvordan ved jeg, om jeg er i energiunderskud?”

Her handler det naturligvis om at måle sig. Det kan man bl.a. gøre på tre måder:

Vægt – Stiger eller falder vægten? Bemærk vægten har sine usikkerheder.

Analyse af kropssamensætning – Øger eller taber du fedtmasse?

Hofte-taljemål – Stiger eller falder dine omkredsmål?

Du kan naturligvis udregne, hvor mange kalorier, du maksimalt bør indtage for at tabe dig, men der er en grund til, at jeg ikke vil anbefale dig at udregne dit kaloriebehov.

Man kan rigtig hurtigt blive fiksere på at spise efter det tal, som en formel har spyttet ud. Så kan man så spørge sig selv: ”Er det realistisk, at jeg kan leve sådan resten af livet?”

For de fleste menneskers vedkommende, er det en dårlig strategi, da det reducerer mad til et spørgsmål om kalorier.

Så længe du anvender én eller flere af ovenstående målemetoder til at bestemme din kropsvægt, så ved du, om du gør fremskridt og taber dig. Afhængigt af resultatet på målingen, kan du derfra yderligere justere ind i forhold til kosten eller på fysisk aktivitet.

Tre gode råd til at begynde et vægttab, som kan holdes.

  1. Start med at anskue dit vægttab efter du er kommet i mål.

Med det mener jeg, at du skal vælge en strategi for dit vægttab, som du kan holde også efter, at du er kommet i mål. Det nytter ikke noget at skære alt væk, hvis du ikke kan vedholde det, når dit vægttabsforløb er afsluttet.

  1. Involver venner og familie i dit projekt

Det er ekstremt vigtigt, at gøre dit netværk til medspillere og ikke modspillere. De skal støtte op om dit projekt, fordi det har afgørende betydning for dine chancer for at komme i mål. Involver dem så i sammen kan holde hinanden op på jeres målsætninger.

  1. Fokuser på NEAT og protein

NEAT betyder på danske den fysiske aktivitet, som ikke omhandler træning. Dvs. at gå/cykle til arbejde eller daglig bevægelse. Tag eksempelvis cyklen til arbejde fremfor bilen. Så har du allerede der øget dit energiforbrug uden egentlig at skulle afsætte ekstra tid af til træning.

Dernæst så er det en rigtig gode ide, at sørge for at indtage mængden af protein, du spiser. Det kan være helt på til 25% af dit daglige energiindtag. Fordelen ved protein er flere herunder:

Du skaber bedre forudsætninger på at øge muskelmasse

Du forbliver mæt i længere tid

Du forbrænder ca. 10% mere energi ved omsætning af protein fremfor kulhydrat og fedt.

Igen så er det små ændringer, men som kan have en relativt stor positiv indvirkning.

Konklusion

Et vægttab er for dig som gerne vil blive sundere og have bedre livskvalitet. For at dette kan lade sig gøre, så skal du sørge for at forbrænde flere kalorier, end du spiser. Om du vælger den ene kostplan eller dit fremfor den anden er ligegyldig – blot du overholder princippet omkring negativ energibalance.

Med de tre gode råd listet ovenfor, har du skabt alle de gode forudsætninger for at tabe dig på en holdbar måde. Man behøver nemlig ikke strenge kostplaner for at få succes med et vægttab.